BYGNINGSGENNEMGANG

BRANDGRUPPEN er gerne behjælpelig med gennemgang af eksisterende byggeri eller nybyggeri.

Gennemgang af eksisterende bygninger kan være med til at afdække bygningens samlede brandsikkerhed, samt være med til at afdække fremtidige muligheder i forhold til et ønske om fx ændret anvendelse. Ligeledes kan en gennemgang være nødvendig for eksisterende byggeri, hvor der skal foretages om- eller tilbygning, da gennemgangen og bygningsregistreringen skal danne grundlag for udarbejdelsen af den nye brandtekniske dokumentation gældende for til- og ombygningen. 

Gennemgang af nybyggeri kan foretages for fx at sikre, at det opførte opfylder det tiltænkte eller for at afdække hvilke driftsmæssige aspekter der skal iagttages i forbindelse med bygningsdrift.

BRANDGRUPPEN er gerne behjælpelig med denne type af bygningsgennemgange, og afrapportering foretages efter nærmere aftale og efter kundens ønske og behov i den konkrete sag.

Brug for brandrådgivning?

Vores mål er, at BRANDGRUPPEN bliver dit naturlige førstevalg, når du har brug for en erfaren, kompetent og løsningsorienteret brandrådgiver(e). For os er det allervigtigste, at der indtænkes værdiskabende og brandsikre løsninger for vores kunder i alle projekter.